KIRK-consulting arbejder altid under fuld diskretion og i tæt dialog med virksomheden.
Ledelsen og medarbejderne har naturligvis travlt med at drive virksomheden og løse de daglige opgaver. Derfor er det ofte svært for dem samtidigt at skabe ændringer. Erfaringen viser at en af de største fordele, virksomheden opnår ved at tage KIRK-consulting med i forløbet, er vores opmærksomhed på at fastholde processen. Vi følger op og tager med mellemrum fat i lederen og nøglemedarbejdere og sikrer sammen med dem, at de får taget de nødvendige initiativer og skabt en fortsat fremdrift.
KIRK-consulting er virksomhedens fleksible ressource. Vi er der, når der er brug for vores indsats og ekspertise, Vi har så tæt et samspil med virksomheden, at vi i nogle situationer opleves som interne ressourcer. Samtidig er vi ikke en del af den daglige organisation, så vi bevarer evnen til at kunne analysere udefra og dermed give en ekstra dimension. Derudover er vi ikke en omkostning i de perioder, hvor der ikke er brug for vores indsats.
Et andet aspekt ved vores arbejdsmetode er, at vi sammen med virksomheden arbejder strategisk og definerer problemet, problembaggrunden og drøfter muligheder før problemløsning. Vi anser det for vigtigt at først at få afdækket udfordringen før der diskuteres løsninger.